Om “#118. Det allersidste spørgsmål”.
Da jeg begyndte min spirituelle rejse, var det uomtvisteligt, at jeg en dag ville komme forbi Gud. Og selvom jeg var skeptisk og ikke mente, jeg havde brug for troen, tog jeg den til mig … ikke fuldt og helhjertet – det forbød min sunde fornuft mig – men dog i tilstrækkelig grad til at mærke den glæde og tryghed, der var i troen. Læs videre “#118. Det allersidste spørgsmål”
Om “#117. Ikke for tøsedrenge”.
Jeg tror. Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord end det, vi kan bevise. Jeg tror, der er mere end mørke, når vi dør. Men jeg er også opmærksom på vores behov for vished og tryghed … vi har brug for noget at tro på … brug for lidt hjælp til at håndtere en voldsom verden. Læs videre “#117. Ikke for tøsedrenge”
Om “#116. Alting er nu”.
Jeg mødte en kvinde på Corselitze strand … en tysker … hun var draget fra Sydtyskland med sin hund og sin autocamper … ville besøge en veninde i Sverige. Jeg mødte hende om morgenen … hundene snakkede, og det gjorde vi så også … interessant … vi var på bølgelængde. Læs videre “#116. Alting er nu”
