Om “#89. Ode til ydmygheden”.
Jeg mærker arrogancen i mit indre … jeg ved, at den springer frem, hvis jeg ikke tøjler den med min ydmyghed. Jeg blev påtvunget ydmygheden, og jeg må leve med den, men som tiden er gået, og jeg har lært den bedre at kende, har jeg opdaget, at … Læs videre “#89. Ode til ydmygheden”
Om “#88. Tristesse”.
Jeg følte mig trist. Selvom meget var godt i livet, så kunne jeg ikke nyde det. Glæden indfandt sig sjældent, og selv når den prøvede at muntre mig op, vendte jeg mig fra den … havde ikke lyst … ikke lyst til noget overhovedet. Læs videre “#88. Tristesse”
