Odeliste

Om “#100. Oder om alting”.
Så nåede jeg det magiske tal … ethundrede oder. Ikke at det er et mål i sig selv, men en milepæl … jo, det er det. Hver eneste ode er skabt af en tanke …. måske endda en lille bitte tanke … en smule undren … lidt frustration … eller måske vrede.
Læs videre “#100. Oder om alting”

Om “#75. Mens vi venter på … livet”.
Hvis du ønsker forandring i livet, må du handle. Jeg ønskede forandring, så jeg begyndte at gøre plads til den. Jeg planlagde min tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og skruede ned for så mange forpligtelser som muligt … alt imens jeg syslede med ting, som gav mening og glæde. Læs videre “#75. Mens vi venter på … livet”

Om “#73. Ode til alderen”.
Jeg vidste allerede tidligt, at jeg skulle skrive en ode om alderen. For at sætte noget i gang – lave lidt research … besluttede jeg, at jeg ikke havde nogen alder. Jeg ville se, om det påvirkede mit liv. Det gjorde det ikke … for jeg levede aldrig op til præmissen … tog aldrig mit eget løfte rigtigt alvorligt. Og tankerne kredsede aldrig om emnet, som de skal, for at jeg en dag kan sætte mig og skrive … så oden blev aldrig skrevet. Læs videre “#73. Ode til alderen”

Idéen til denne ode blev til under en samtale med pigen i skoven … vi fik denne enestående, lille tanke om, at livet begynder, når det lille fosters hjerte slår sit første slag. Det er bare så sødt, og det griber mig og rører mig at skrive og læse oden … og ved du hvad: Så behøver jeg ikke mere.

Læs videre “#71. Det lille bitte hjerte”

Jeg kom ned til stranden 2. påskedag lidt over 8 om morgenen. Jeg mærkede ilden og uroen ulme i mit indre … vidste, at tvivlen og trangen til at forcere livet snart ville trænge sig på. Så jeg bad til Gud … tak fordi du inspirerer mig, men jeg har også brug for lidt vejledning. Og jeg bad til min far og mor og Garret-Jørgen … kan I hjælpe, hvis ham den første har travlt med noget andet? Og til sidst henvendte jeg mig til farfar Aage, min skytsengel … jeg ved du passer på mig, men jeg kunne godt tænke mig at mærke dig lidt mere … en beskyttende arm om skulderen ville gøre godt.

Læs videre “#67. Ilden”

Jeg havde fundet min livsmission. Efter 4 års søgen og 2 års skriverier så jeg pludselig, hvad det var, der skete i mit liv. Jeg så den helt logiske sammenhæng mellem det, jeg gjorde og det, der var brug for. Jeg forstod den skepsis, jeg mødte og vidste, jeg skulle acceptere den … lade den være … ikke ændre min adfærd, og jeg beskrev oplevelsen i ode #65. ODE TIL MARCEL II … men så …

Læs videre “#66. Ode til Marcel III”

Jeg tror, at vi allesammen har en mission – noget vi skal i dette liv. Nogen har – som jeg – brug for at vide, hvad missionen går ud på, hvorimod andre har det fint med at være her, at leve og måske nyde livet.

Læs videre “#65. Ode til Marcel II”

Jeg havde brug for fred og ro … et sted at trække mig tilbage … et sted, jeg kunne være mig selv. Jeg havde ikke lyst til at give mig hen til meditation … for mig er det en følelse af, at lade sig føre ”intet-sted-hen”.

Læs videre “#61. Et værelse i Mesozoikum”

Lige bortset fra én gang … har jeg flyttet hvert femte år eller før … hele mit liv. Og jeg har altid blot anset mig selv for at være rastløs. Men endnu en gang tror jeg, at mine oder har gjort mig klogere …

Læs videre “#60. Ode til nomaden”

Jeg havde kun titlen på denne ode … vidste ikke, hvad jeg ville sige med den, men jeg kunne fornemme, den gemte på vigtige erkendelser. Så jeg skrev den på gefühlen, og jeg blev belønnet …

Læs videre “#58. Den lange rejse”

Jeg er et ganske kreativt menneske … har dyrket kreativiteten hele mit liv … levet af den. Og så opdagede jeg til min store glæde, at kreativitetens faste følgesvend, intuitionen, banede en ny livsvej for mig, da jeg bad om det.

Læs videre “#55. Ode til intutionen”

Mere end et år før, jeg skrev denne ode, skrev jeg ”#6. Ode til jeg’et”. Disse oder er to sider af samme fortælling … den første fortæller drengens historie, hvorimod denne fortæller åndens historie … begge er min vision om, hvorfor mit liv blev, som det blev … kunne forklaringen være den, jeg fortæller om her? Læs videre “#53. Åndens rejse”

Efter konfrontationen med dæmonen, troede jeg, at jeg havde styr på mit liv … kampene var ikke slut … skulle ikke slutte. Men balancen mellem kamp, ro og glæde skulle ændres … og bare en uge efter gik det alligevel galt … eller gjorde det? Læs videre “#52. Det ødelagte rum”

Jeg undrede mig over, at kampen for glæden var så hård. Og især undrede jeg mig over, at glæden var så kortvarig, når først den havde indfundet sig … jeg blev rastløs og ville videre. Læs videre “#51. Dæmonjagt”

Lad mig sige det lige ud: Alt for mange mennesker i denne verden prostituerer sig selv … de går på kompromis med det, som de godt ved, er det rigtige. De gør det forkerte, fordi chefen, behagesygen eller andre omstændigheder byder det. Læs videre “#50. Ode til integriteten”

Det lykkedes mig at skabe kontakt til den smukke, svenske pige. Jeg gav hende linket til “#44. Ode til en smuk, svensk pige”. Hendes svar overvældede mig …
Læs videre “#49. Jeg mødte næstekærligheden”

Glædestårer er den tredje ode, jeg skriver for at blive klogere på, hvorfor jeg ofte bliver så rørt.
Læs videre “#45. Glædestårer”

Hele mit liv har jeg ment, at den, der tør vise sine svage sider, er den stærke. Men det kræver en del selvværd at leve op til dette ideal, og jeg må indrømme, at det i et langt arbejdsliv ikke altid har været nemt at holde fanen helt så højt, som den burde holdes.
Læs videre “#41. Ode til svagheden”

Jeg har oplevet noget ganske enestående. Nogle vil måske synes, det er trivielt og hverdagsagtigt. Naivt og ligegyldigt … men det synes jeg ikke. Jeg har lagt min vrede fra mig … og ved du hvad?
Læs videre “#40. Jeg var vreden”

Det virker som om nogle mennesker har ganske nemt ved at finde lykken og mærke glæden. Sådan har jeg aldrig haft det. Selvfølgelig har der været glade og sjove stunder indimellem, men … du ved … sådan sorgløs og glad helt ind i hjertet … det har jeg aldrig prøvet. Læs videre “#39. Ode til lykken”

Man skal ikke have læst ret mange af mine oder for at vide, at jeg ikke er noget lykkeligt menneske. Jeg vil dog ikke kalde mig selv “ulykkelig” … men den der grundlæggende fornemmelse af lykke, som jeg tror eksisterer … er det ikke lykkedes mig at finde … Læs videre “#38. Ode til anerkendelse”

Lad mig sige det lige ud: Marcel er en meget vred mand. Men når jeg ser mig om i verden, synes jeg fanden-gale-mig, at han har grund til det … ret til det. Problemet er bare … hans vrede går ikke ud over dem, den skulle … den går ud over ham selv. Læs videre “#33. Ode til vreden”

Jeg er en rastløs natur … jeg vil næsten altid hellere være et andet sted end der, hvor jeg er. Når jeg er i gang med det ene eller det andet, er jeg i tankerne allerede i gang med dagens næste opgave. Så jeg tænker … jeg er den rejsende … jeg kan lide at være på vej … jeg kan lide at udforske og opdage nye muligheder.

Læs videre “#31. Ode til den rejsende”

Jeg bliver let meget rørt. Jeg har spekuleret over hvorfor. I de senere år er jeg blevet stadig mere opmærksom på, at det skal forbindes med følelsen af tab. Læs videre “#27. Marcels tab”

Mange mennesker lever et fuldt tilfredsstillende liv med partner, hus, vovse, børn og børnebørn. Det kan jeg ikke … der er for mange kampe, der skal kæmpes! Læs videre “#26. Ode til krigeren”

Har du nogensinde haft en drøm eller en vision? Altså et syn, som du med din bedste vilje ikke kunne forestille dig, at din hjerne havde kreeret? Jeg har haft 2-3 stykker i mit liv … Læs videre “#25. Møde i himmelen”

Livet har budt mig mange chancer og muligheder, som jeg ikke evnede at gribe. Jeg bebrejder ikke nogen – ikke engang mig selv, men det giver mig en fornemmelse af tab. Jeg troede ikke, jeg orkede mere, men så fandt jeg en kamp, jeg ikke havde set komme. Læs videre “#22. Ode til den sidste kamp”

Alle min oder fra “Den indre verden” er vigtige. Men du kan nok alligevel gennemskue, at denne titel: “Ode til livet” er lidt vigtigere end de andre.

Læs videre “#19. Ode til livet”

Der er jo ingen af os, der dybest set ved, hvordan andre oplever livet. Derfor kan vi jo heller ikke vide, om vi selv kan møde og opleve livet på en anden måde, end vi gør. Det er vel først, når vi føler et savn og begynder at tænke og lede … at vi måske finder ud af, at vi kan gøre det bedre. Læs videre “#14. Marcel møder livet”

Jeg synes egentlig, at jeg er en mærkelig mand. Jeg har gjort sååå mange mærkelige ting i mit liv. Men giver det mening at fokusere på de ting? Ja, fordi det hjælper mig med at forstå mig selv. Og måske til at opføre mig lidt mindre mærkeligt fremover. Læs videre “#13. Ode til en mærkelig mand”

Om “#8. Marcel i himlen”.
Jeg tror, at drømme er noget, vi skaber i hjernen, fordi der er noget, som skal bearbejdes. Men hvad gør man, når man får en oplevelse, som man næsten ikke kan tro, at ens hjerne selv har skabt? Læs videre “#8. Marcel i himlen”

Om “#6. Ode til jeg’et”.
Jeg har gået på stranden i 19 år. Jeg går og tænker. Man tænker så godt, når man bare går, og hunden snuser rundt.
Og så var det i øvrigt på stranden, jeg mødte mig selv – igen. Læs videre “#6. Ode til jeg’et”

Om “#2. Marcel & hjertet”.
Min mor sagde altid: I vores familie bor vi tæt ved vandet. Det betød, at vi havde let til tårer. I de senere år er jeg rykket tættere og tættere på vandet. Jeg bliver rørt over de mindste ting – og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Læs videre “#2. Marcel & hjertet”