Jeg vil ikke vide … jeg vil opleve …
CARSTEN ULENDORF. ODESKRIVER & TANKEREJSENDE.
Jeg vil ikke vide …
jeg vil opleve …
CARSTEN ULENDORF. ODESKRIVER & TANKEREJSENDE.
MIN NYE BOG ER UDKOMMET PÅ ATTIKA
Jeg blev 65 år, og en dag brød min sjæl op for at finde meningen med livet … jeg besluttede at følge efter.
Forfatterforlaget Attika har udgivet min nye bog, “Syv år i sjælens fodspor”, der i en blanding af prosa, oder og billeder beskriver den rejse, jeg begyndte for syv år siden.
Jeg nåede en afgørende milepæl efter syv år, men rejsen fortsætter … den er uendelig.
“Syv år i sjælens fodspor”. 308 sider. 315 kr.
Køb den hos din boghandler eller hos forlaget.
Læs mere her.
Se foredragsrække her (opdateres løbende)
NYE ODER
#155. ODE TIL DEN STILLE GLÆDE
Kan du forestille dig den glæde, det er at opdage, at al min rastløshed og frustration blot skyldes længsel … længsel efter den kærlighed og tryghed, som min sjæl husker fra sin hvileperiode i den åndelige verden? Og kan du forstå, at jeg blot …
Læs oden eller gå til odelisten.
#154. OM AT LEVE STILLE
Min første ode ”#1. Ode til Marcel” fortalte mig, at min mission altid er det, jeg gør … der er intet andet … vi skal bare være her. Jeg fornægtede den erkendelse … mente livet var vigtigere end som så … der måtte være en mission. I flere år fastholdt jeg …
Læs oden eller gå til odelisten.
#152. VEJEN TIL ÅBENHEDEN
Der er så meget, vi ved, at vi ved. Men også meget, som vi ved, at vi ikke ved. Endnu mere, som vi ikke ved, at vi ikke ved. Og endelig er der det, som vi har båret i os siden de allerførste dage … alt det, som vi ikke ved, at vi ved. Hvad er det mon for noget? Og hvordan …
Læs oden eller gå til odelisten.
Lidt til at tage med dig gennem dagen …
Bhagavad Gita
SIGNATUR ODER
ODE #1. ODE TIL MARCEL
Efter to års forgæves søgen efter min mission her i livet, satte jeg mig til computeren og begyndte at skrive. Jeg anede ikke, hvem Marcel var, og alligevel skrev jeg oden til ham. Han kom til at følge mig resten af vejen … i hvert fald hertil, hvor jeg er nu … sikkert også det sidste stykke.
Læs oden.
#82. HISTORIEN OM MIG OG MARCEL
Marcel optrådte med jævne mellemrum i mine oder, men jeg oplevede, at jeg ikke rigtig kunne lodde ham. Det plejer at hjælpe at sætte sig og skrive en ode, så efter næsten tre års skriverier besluttede jeg, at det var på tide at se, om jeg kunne finde nogle svar.
Læs oden.
#146. DEN UENDELIGE REJSE
Efter syv års rejse og fem år med ode skriverier følte jeg, at jeg havde brug for at skrive en ode, der beskrev hele forløbet. Så hvis du er en smule interesseret i at forstå, hvad det egentlig er jeg har gang i, så brug fire minutter på denne ode.
Læs oden.
ODE TEMAER
Jeg skriver om ting, jeg ikke forstår, og som forekommer vigtige for mig. Når jeg kigger tilbage ser jeg, at der er en række temaer, jeg vender tilbage til igen og igen. Der er mange … måske så mange som 15-20 stykker … her er tre af dem.
TEMA: MISSIONEN
Mit liv handler om én ting: At finde ud af, hvad jeg laver her. Her på denne planet i disse mange, mange år. Er der en livsopgave … en mening … eller skal jeg bare være her.
Ode #1. Ode til Marcel.
TEMA: JEG’ET
Jeg mærkede hurtigt, at jeg’et var en central del af svaret på meningen med livet. Mange af mine tidlige oder handler derfor om mig selv og alment menneskelige forhold, og jeg besluttede tidligt, at der kun var én vej frem .. nemlig 100% ærlighed og åbenhed.
Ode #6. Ode til jeg’et
TEMA: OM AT REJSE I LIVET
Min fortælling handler om den syv år lange rejse, som begyndte, da jeg fyldte 65 år. Men når jeg tænker efter,
tror jeg, at jeg har rejst hele mit liv.
Ode #31. Ode til den rejsende.
REPORTAGE FRA MIN FØRSTE RETRÆTE
Siden jeg flyttede til Odsherred i januar 2023, har jeg forsøgt at skabe en tilstand af mere ro omkring mig og i mig. Og efter et par måneder begyndte mine anstrengelser at bære frugt … jeg følte mig i en slags frit svævende tilstand … i et limbo … følte mig ikke forpligtet af noget … forcerede ikke alting … ja, på en måde føltes det som om tavlen var visket ren … fin og sort og klar til nye indtryk.
Min nabo fortalte mig om Ådalen Retræte lidt udenfor Randers (billedet herover), og jeg kunne straks mærke, at det var noget, jeg måtte prøve. Så jeg bookede en plads på en kreativ, stille retræte … ‘kreativ’ betyder, at man arbejder med noget kreativt i de tre dage, retræten varer. Og ‘stille’ betyder, at man ikke taler.
Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, men det kan anbefales … selvom stilheden kan virke lidt akavet i situationer, så kan den altså også noget. Jeg har aldrig skrevet mere end en ode om ugen og i de seneste måneder langt færre … på tre dage i Ådalen skrev jeg hele tre oder. Du kan linke til dem herunder.
Hvis du vil høre mere om min oplevelse på Ådalen Retræte, kan du høre den podcast, som Mette Maja Mouritsen lavede med mig, efter min hjemkomst.
#128. MIT LIV I LIMBO
Min første ode på Ådalens Retræte beskriver den mentale tilstand, som det var lykkedes mig at opbygge i ugerne før retræten … en indre stilhed … en helt ren tavle … og stor modtagelighed for nye impulser. Læs oden.
#129. DER KOM EN GUD FORBI …
Min anden ode på Ådalens Retræte beskriver en spirituel oplevelse, som jeg havde min første nat på stedet. En meget smuk oplevelse, som jeg nu forsøger at finde meningen med. Læs oden.
#130. JEG SMILER MENS JEG GÅR
Min tredje ode på Ådalens Retræte skrev jeg om formiddagen på afrejsedagen. Mine tanker kredsede meget om mit guds forhold … jeg kunne ikke tænke på ham, som min herre … men hvordan tænkte jeg så på ham? Læs oden.
GÆST I NY PODCAST
“EN FORFATTER FØDES”
Forfatteren og lægen Mette Maja Mouritsen, der beskæftiger sig med holistisk sundhed, har interviewet mig til sin nye podcast serie “Vendepunktet”.
“Vendepunktet” er en podcast serie, hvor mennesker fortæller om oplevelser, som forandrede deres liv. Mette Maja Mouritsen, ønsker at medvirke til at give mennesker håb og tro på, at der altid er en vej, også selvom den skulle vise sig at være den sidste.
VIDEO: Hvem er du? Tør du kigge?
Foredrag på Martinus Center i Klint.
Klik på billedet eller se den på Youtube.
Det siger de om mine oder …
”Et helt tilfældigt møde med ord i oder – skrevet (og fortalt) af Marcel i øjeblikke, der kunne have været mine. Oder, der stille og ubemærket talte sig ind i mit indre univers – ind til det indre i mig, jeg havde glemt, jeg har.
Oder til ”skoven” – ”træerne” – ”livet”
Oder til ”anerkendelse” – ”lykken” – men også ”vreden”
Oder til ”nuet” – ”kærligheden” – ”næstekærligheden”
Oder, der hjalp mig til at se missionens mission for mig: ”At være”.
Bøgerne – der er smukt illustrerede af fotos, der taler for sig selv – ligger på det lille bord ved siden af min ”aftenstol”, så kan jeg snildt genlæse og lukke et par oder med ind i afslutningen på dagen.
Bøger er også givet til mine voksne børn, og kunstprint hænger på væggen.
Vi har på min arbejdsplads haft en udstilling af Carstens oder/kunstprint – og det var en fornøjelse også at opleve mine kollegaers begejstring.
Kærlig hilsen
Merete
Mine foredrag inspirerer mennesker til forandring.
Foredraget, som jeg kalder “Oder om alting”, er fortællingen om mig … en ganske almindelig mand og gennemsnitsdansker, der begyndte at skrive oder, da jeg nåede pensionsalderen. Det lykkedes mig at vende et meningsløst liv til et liv, der fyldes med lidt mere mening hver eneste dag … og når jeg fortæller om det, opdager jeg, at mange søger den samme mening.
Mine udstillinger viser det univers, mine oder lever i.
Mine billeder hænger uløseligt sammen med oderne, og jeg udstiller gerne mine billeder på virksomheder og gallerier. Billederne – der som oftest er collager, som er sammensat af flere fotografier – er mine oders visuelle eller grafiske univers.