Livet er og skal være fuldt af kontraster … vi mærker ikke lyset uden af kende mørket. Vi ved det jo godt … men det gør det ikke lettere at være i mørket. Men jeg tror, det er vigtigt at kunne være begge steder. Det prøvede jeg denne gang, og det var faktisk ikke nogen dårlig oplevelse. Tak for dine tanker, Jens 🙂

Kære Vibeke. Du har helt ret … kontrasterne er et livsvilkår. Men indimellem skal vi mindes om det. Det, der hjalp mig mest, da jeg skrev denne ode, er det med at blive/hvile i den stemning, der hersker lige nu. Jeg har tendens til at forsøge at komme væk fra de dårlige stemninger/øjeblikke, men denne gang besluttede jeg at blive i tristessen og se, hvad der skete … og det gjorde faktisk godt.