Baggrund

Jeg interesserer mig for universet, fordi jeg ser vores fremtid der. Derfor ser jeg indimellem videoer på Youtube om dette emne. Forleden stødte jeg på en video … et afsnit fra RA’s Bog, der hedder “Star Seed and Wanderers” (https://youtu.be/5SFxhdQQaiU).

Jeg så blot nogle få minutter af den … for jeg ønsker kun at blive inspireret – ikke at blive belært om, hvordan alting hænger sammen … det vil jeg selv finde ud af 🙂

Stjernefrø og vandringsmænd er sjæle, der inkarnerer på andre planeter, fordi de har en opgave at udføre. Det er ikke altid, at de efter inkarnationen er bevidste om, hvad det er, de skal, og derfor kan de føle sig rodløse i livet.

Jeg følte mig ganske meget ramt, da jeg så denne video … dels fordi jeg føler mig rodløs, men også fordi jeg skrev en ode 9. april 2019, der hedder “Ode til den rejsende”, som handler om mig selv. Og et år senere skrev jeg min – foreløbig – eneste bog, “Jeg er den rejsende”.

Livet er mystisk! Spiritualiteten er fantastisk … når du åbner dig for den, får du mere og mere og mere af den. Vidunderligt … spændende.