Mine oder er aftryk af mit tankemæssige univers.
Teksterne er idéer og oplevelser, som mine tanker henter hjem fra deres rejser i min indre verden og i kosmos … tanker, hvorpå intuitionen siden bygger og skaber erkendelser, som bliver byggestenene i min opfattelse af altet.
Og billederne, som alle stammer fra de steder, hvorfra tankerne drager ud og vender tilbage, danner den visuelle baggrund og fuldender det følelseslandskab, hvori mine oder fornemmes bedst.