En veninde fortalte mig om en spirituel hjælper, hun var betaget af. Jeg tjekkede hjemmesiden og kunne mærke en indre modvilje … og så satte jeg mig og formulerede disse ord:
“Man forstår ikke en bog ved at læse anmeldelsen, men ved at læse bogen. Man forstår ikke livet ved at konsultere en fortolker, men ved at leve det.
Fortolkere … alle slags spirituelle hjælpere … kan hjælpe os med at navigere i livet, men ikke med at forstå det. Det kan vi kun selv … og ikke ved at læse og studere, men ved at leve og mærke.”
Så du kan spørge dig selv: Vil jeg forstå livet, eller vil jeg bare nyde det mere? Begge dele er lige gode … men meget forskellige.