Jeg vil ikke vide … jeg vil opleve …

CARSTEN ULENDORF. ODESKRIVER & TANKEREJSENDE.

Jeg tror, at de, der vil vide alting, bliver skuffede … de higer og søger efter sandheden uden at vide, at enten findes den ikke, eller også forstår vi den ikke.
Og alt imens får jeg den ene store oplevelse efter den anden, når jeg tankerejser i kosmos og i min indre verden. Fantastiske verdener åbenbarer sig for mig, når jeg inspireret af nærvær og samvær med andre lader mine tanker og min intuition drage afsted på egen hånd.
Det tog mig syv år at hertil, og mine læber former langsomt og stille et enkelt, lille ord … tak.

Jeg vil ikke vide …
jeg vil opleve …

CARSTEN ULENDORF. ODESKRIVER & TANKEREJSENDE.

Jeg tror, at de, der vil vide alting, bliver skuffede … de higer og søger efter sandheden uden at vide, at enten findes den ikke, eller også forstår vi den ikke.
Og alt imens får jeg den ene store oplevelse efter den anden, når jeg tankerejser i kosmos og i min indre verden. Fantastiske verdener åbenbarer sig for mig, når jeg inspireret af nærvær og samvær med andre lader mine tanker og min intuition drage afsted på egen hånd.
Det tog mig syv at nå hertil, og mine læber former langsomt og stille et enkelt, lille ord … tak.

NY BOG UDKOMMER PÅ ATTIKA 20. MARTS

Jeg blev 65 år, og en dag brød min sjæl op for at finde meningen med livet … jeg besluttede at følge efter.

Forfatterforlaget Attika udgiver min nye bog, “Syv år i sjælens fodspor”, der i en blanding af prosa, oder og billeder beskriver den rejse, jeg begyndte for syv år siden.
Jeg nåede en afgørende milepæl efter syv år, men rejsen fortsætter … den er uendelig.

“Syv år i sjælens fodspor”. 308 sider. 315 kr.
Køb den hos din boghandler eller hos forlaget.

Læs mere her.
Se foredragsrække her (opdateres løbende)
NB! Foredrag 20. marts på Højskolen Skærgården i Herning.

NYE ODER

#153. BAG FORHÆNGET

Tanken bag denne ode er, at vi er evige væsner … sjæle, der inkarnerer i stadig mere komplekse fysiske kroppe … sjæle, der tager erfaringer med sig fra liv til liv og stedse øger deres humanitet og medfølelse. Men hvor slutter rejsen … og slutter den i det hele taget.
Læs oden eller gå til odelisten.

#152. VEJEN TIL ÅBENHEDEN

Der er så meget, vi ved, at vi ved. Men også meget, som vi ved, at vi ikke ved. Endnu mere, som vi ikke ved, at vi ikke ved. Og endelig er der det, som vi har båret i os siden de allerførste dage … alt det, som vi ikke ved, at vi ved. Hvad er det mon for noget? Og hvordan …
Læs oden eller gå til odelisten.

#151. ODE TIL DET UUDSIGELIGE

Jeg var igen på retræte på Løgumkloster Refugium, og jeg nød at mærke stedets guddommelighed … nærhed til det åndelige … sikkert Gud. Og jeg blev fascineret af et begreb, jeg ikke havde hørt om før: Det uudsigelige.
Læs oden eller gå til odelisten.

Lidt til at tage med dig gennem dagen …

Ydmygheden er ikke bare smuk … den giver også ro og velvære. Mere overskud til at se andre … anerkende dem … og opdage livet. Gennem ydmygheden vil jeg endelig lykkes med bare at være … mig selv.

SIGNATUR ODER

ODE #1. ODE TIL MARCEL

Efter to års forgæves søgen efter min mission her i livet, satte jeg mig til computeren og begyndte at skrive. Jeg anede ikke, hvem Marcel var, og alligevel skrev jeg oden til ham. Han kom til at følge mig resten af vejen … i hvert fald hertil, hvor jeg er nu … sikkert også det sidste stykke.
Læs oden.

#82. HISTORIEN OM MIG OG MARCEL

Marcel optrådte med jævne mellemrum i mine oder, men jeg oplevede, at jeg ikke rigtig kunne lodde ham. Det plejer at hjælpe at sætte sig og skrive en ode, så efter næsten tre års skriverier besluttede jeg, at det var på tide at se, om jeg kunne finde nogle svar.
Læs oden.

#146. DEN UENDELIGE REJSE

Efter syv års rejse og fem år med ode skriverier følte jeg, at jeg havde brug for at skrive en ode, der beskrev hele forløbet. Så hvis du er en smule interesseret i at forstå, hvad det egentlig er jeg har gang i, så brug fire minutter på denne ode.
Læs oden.

ODE TEMAER

Jeg skriver om ting, jeg ikke forstår, og som forekommer vigtige for mig. Når jeg kigger tilbage ser jeg, at der er en række temaer, jeg vender tilbage til igen og igen. Der er mange … måske så mange som 15-20 stykker … her er tre af dem.

TEMA: MISSIONEN

Mit liv handler om én ting: At finde ud af, hvad jeg laver her. Her på denne planet i disse mange, mange år. Er der en livsopgave … en mening … eller skal jeg bare være her.
Ode #1. Ode til Marcel.

TEMA: JEG’ET

Jeg mærkede hurtigt, at jeg’et var en central del af svaret på meningen med livet. Mange af mine tidlige oder handler derfor om mig selv og alment menneskelige forhold, og jeg besluttede tidligt, at der kun var én vej frem .. nemlig 100% ærlighed og åbenhed.
Ode #6. Ode til jeg’et

TEMA: OM AT REJSE I LIVET

Min fortælling handler om den syv år lange rejse, som begyndte, da jeg fyldte 65 år. Men når jeg tænker efter,
tror jeg, at jeg har rejst hele mit liv.
Ode #31. Ode til den rejsende.

REPORTAGE FRA MIN FØRSTE RETRÆTE

Siden jeg flyttede til Odsherred  i januar 2023, har jeg forsøgt at skabe en tilstand af mere ro omkring mig og i mig. Og efter et par måneder begyndte mine anstrengelser at bære frugt … jeg følte mig i en slags frit svævende tilstand … i et limbo … følte mig ikke forpligtet af noget … forcerede ikke alting … ja, på en måde føltes det som om tavlen var visket ren … fin og sort og klar til nye indtryk.

Min nabo fortalte mig om Ådalen Retræte lidt udenfor Randers (billedet herover), og jeg kunne straks mærke, at det var noget, jeg måtte prøve. Så jeg bookede en plads på en kreativ, stille retræte … ‘kreativ’ betyder, at man arbejder med noget kreativt i de tre dage, retræten varer. Og ‘stille’ betyder, at man ikke taler.

Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, men det kan anbefales … selvom stilheden kan virke lidt akavet i situationer, så kan den altså også noget. Jeg har aldrig skrevet mere end en ode om ugen og i de seneste måneder langt færre … på tre dage i Ådalen skrev jeg hele tre oder. Du kan linke til dem herunder.

Hvis du vil høre mere om min oplevelse på Ådalen Retræte, kan du høre den podcast, som Mette Maja Mouritsen lavede med mig, efter min hjemkomst.

#128. MIT LIV I LIMBO

Min første ode på Ådalens Retræte beskriver den mentale tilstand, som det var lykkedes mig at opbygge i ugerne før retræten … en indre stilhed … en helt ren tavle … og stor modtagelighed for nye impulser. Læs oden.

#129. DER KOM EN GUD FORBI …

Min anden ode på Ådalens Retræte beskriver en spirituel oplevelse, som jeg havde min første nat på stedet. En meget smuk oplevelse, som jeg nu forsøger at finde meningen med. Læs oden.

#130. JEG SMILER MENS JEG GÅR

Min tredje ode på Ådalens Retræte skrev jeg om formiddagen på afrejsedagen. Mine tanker kredsede meget om mit guds forhold … jeg kunne ikke tænke på ham, som min herre … men hvordan tænkte jeg så på ham? Læs oden.

GÆST I NY PODCAST
“EN FORFATTER FØDES”

Forfatteren og lægen Mette Maja Mouritsen, der beskæftiger sig med holistisk sundhed, har interviewet mig til sin nye podcast serie “Vendepunktet”.
“Vendepunktet” er en podcast serie, hvor mennesker fortæller om oplevelser, som forandrede deres liv. Mette Maja Mouritsen, ønsker at medvirke til at give mennesker håb og tro på, at der altid er en vej, også selvom den skulle vise sig at være den sidste.

Hør podcasten her.

VIDEO: Hvem er du? Tør du kigge?

Foredrag på Martinus Center i Klint.
Klik på billedet eller se den på Youtube.

Mine oder
Mine oder

Mine oder viser mig vejen i livet.

Jeg opdagede, at jeg fik svar på mange af mine spørgsmål, da jeg begyndte at skrive mine oder … det var som om de lå og ventede på mig. Jeg fik erkendelser og svar  på spørgsmål, som jeg aldrig kunne have fået bare ved at tænke mig om.

Det siger de om mine oder …

”Et helt tilfældigt møde med ord i oder – skrevet (og fortalt) af Marcel i øjeblikke, der kunne have været mine. Oder, der stille og ubemærket talte sig ind i mit indre univers – ind til det indre i mig, jeg havde glemt, jeg har.

Oder til ”skoven” – ”træerne” – ”livet”
Oder til ”anerkendelse” – ”lykken” – men også ”vreden”
Oder til ”nuet” – ”kærligheden” – ”næstekærligheden”
Oder, der hjalp mig til at se missionens mission for mig: ”At være”.

Bøgerne – der er smukt illustrerede af fotos, der taler for sig selv – ligger på det lille bord ved siden af min ”aftenstol”, så kan jeg snildt genlæse og lukke et par oder med ind i afslutningen på dagen.

Bøger er også givet til mine voksne børn, og kunstprint hænger på væggen.
Vi har på min arbejdsplads haft en udstilling af Carstens oder/kunstprint – og det var en fornøjelse også at opleve mine kollegaers begejstring.

Kærlig hilsen
Merete

Se flere udtalelser …

Mine billeder
Mine billeder

Mine billeder er universet, hvor oderne bor.

Alle mine billeder er konstrueret af fotos, der er taget på stranden og i skoven ved Corselitze på Falster, hvor jeg finder inspiration til mine oder … billederne danner et univers, hvor mine oder bor.

Mine bøger
Mine bøger

Mine bøger er som en film over mit nye liv.

Allerede da jeg skrev den første ode, besluttede jeg at nummerere dem. Hver gang jeg havde skrevet 10 oder, udgav jeg en bog … så nu kan jeg følge min udvikling fra ode til ode … fra bog til bog.

Mine foredrag
Mine foredrag

Mine foredrag inspirerer mennesker til forandring.

Foredraget, som jeg kalder “Oder om alting”, er fortællingen om mig … en ganske almindelig mand og gennemsnitsdansker, der begyndte at skrive oder, da jeg nåede pensionsalderen. Det lykkedes mig at vende et meningsløst liv til et liv, der fyldes med lidt mere mening hver eneste dag … og når jeg fortæller om det, opdager jeg, at mange søger den samme mening.

Mine udstillinger viser det univers, mine oder lever i.

Mine billeder hænger uløseligt sammen med oderne, og jeg udstiller gerne mine billeder på virksomheder og gallerier. Billederne – der som oftest er collager, som er sammensat af flere fotografier – er mine oders visuelle eller grafiske univers.