Jeg synes ikke, det gør mig godt at flygte fra tristessen … det forsvinder den jo alligevel ikke rigtigt af, selvom man dækker den af med noget andet. Men da jeg blev i den og snakkede med en ven om det, fik jeg pludselig idéen til denne ode, og blot det at få skrevet den gjorde humøret lidt bedre. Jeg tror ikke, det virker hver gang … har prøvet at sætte mig til at skrive i tristesse tider tidligere, men kunne ikke. Så min konklusion er … jeg skal blive i tristessen … acceptere den som en del af livet … prøve at se, om den har noget, den vil fortælle mig. KH Carsten