Om mine oder

Nogle siger: Du udleverer jo dig selv!
Jeg siger: Ja, det er faktisk det, der er meningen.
Hvis ikke jeg er 100% ærlig i mine oder, får jeg jo ikke noget ud af dem … så udvikler jeg mig ikke, kommer ikke videre, bliver ikke klogere på mig selv og på livet … og det er jo det, der er hele meningen med at skrive.

Desuden er det den hudløse ærlighed, der gør, at andre kan genkende deres egne skæve sider i mig og tænke … jamen vi er jo allesammen både lige og skæve. Og når jeg beskriver, hvordan jeg accepterer og håndterer mit mærkelig sind, så kan andre måske blive inspireret til at gøre det samme.

 

Jeg læser ikke digte … hvorfor skriver jeg så oder?

I 47 år jagtede jeg livet i mammons korridorer og slog mine folder på musik- og reklamebranchens bonede gulve i 40-70 timer om ugen. Mine jobs fik mit liv … mine kærester intet. Jeg fik lidt anerkendelse og en smule mammon, men intet i forhold til min indsats … jeg havde mange talenter, men ikke dem alle … ikke nok.

Så da pensionen bankede på døren, var fornemmelsen flad. Hvis dette var, hvad kloden kunne byde på, måtte jeg se at finde mig en anden. Men før jeg gav op, var der kampe at kæmpe … hvad skulle jeg her? Hvad er min mission?

Jeg forsøgte at skrive en bog … sikke noget skrammel. Så startede jeg en blog … dybt uinteressant. Jeg tog på højskole i Klint … jaaa, nu begyndte det at give mening.
Og hele tiden holdt jeg fast i mine daglige ture ved Corselitze med hunden, Snar … jeg tænkte og tænkte dog uden at komme nærmere. Og jeg udfrittede alle, der gad lytte: Hvad gør man for at få dette liv til at give lidt mening? Hvordan finder man sin livsmission?

Torsdag 21. juni 2018 satte jeg mig så igen ved computeren. Jeg skrev og skrev. Gik tilbage og justerede, skrev videre. Og pludselig var det slut … ikke fordi, jeg var løbet tør. Nej … jeg var færdig. Min første ode var færdig, og jeg – der ellers aldrig er tilfreds – var rørt til tårer. Og jeg tørrede tårerne, mens jeg læste mit første værk igen og igen.

– Hold da kæft, mand. Er det det her, du skal bruge din tid på fra nu af, tænkte jeg.

Godt et års tid og 40 oder senere er jeg blevet et andet menneske. Hver eneste ode har givet mig ny erkendelse om mig selv og om livet. Den vrede materialist blev forvist fra scenen af den kærlige humanist … og selvom jeg aldrig kommer helt i mål, så nyder jeg nu hver eneste kamp, fordi fraværet af vreden har givet plads til glæde og næstekærlighed.

Gå til forsiden og liste over alle oder.