#9. Ode til Europa

Om “#9. Ode til Europa”.

Jeg stemte ja i 1972, og jeg har troet på Europa lige siden. Ikke ubetinget og blåøjet, men jeg har troet på, at vi grundlæggende er better off sammen med de andre. Men vi skal arbejde for idéen og støtte, når vi kan … måske især lige nu!

Europa’s lande har en lang historie og tradition sammen. Derfor har vi nogle fælles, grundlæggende værdier, som vi kan bygge et fællesskab på. Et fællesskab, der kan skabe fred i Europa og måske være et godt eksempel for resten af verden.

Men vi står ved en skillevej. Afgørende beslutninger skal måske træffes.

#9. Ode til Europa

TID 2018.07.25 14:48:22
RUM 54.766339 12.042200

Europa er i oprør!
Eller er det ”bare” et opgør?
Et opgør med alliancer holdt i hævd for længe?
En alvorlig snak – et brud mellem venner?
Erkendelse af, at vejen ikke passer os begge?

Skal den vestlige verden mon skilles?
Har den tyranniseret kloden længe nok?
Blev vores overmagt og arrogance for stor?
Og var den såkaldte krig for fred –
i virkeligheden en kamp for velstand … vores velstand?

Er det nu, vi skal se hinanden i øjnene og spørge:
Hvad ville vi have gjort som modstander – til os?
Havde vi bøjet nakken og takket for krummerne fra fjendens bord?
Eller havde vi trænet soldater og konspireret i mørke kældre?
Bombet højhuse, jernbaner, hoteller … og det, der var værre?

Er det nu, vi skal se hinanden i øjnene og spørge:
Bliver verden mere harmonisk uden Vesten – som diktator og politibetjent?
Skal vi opmuntre de fjender,
som vi skabte i hovmod, grådighed og bedreviden,
til at droppe krigen og satse på skoler, hospitaler og øget velstand?

Er det mon nu, vi skal gribe om nælden og erkende:
– At Europa er better off på egne ben?
– At freden er tættere på, når vi beslutter og agerer
som vores historie og selvforståelse siger os?
Skal vi indse, at århundreders europæisk naboskab har skabt
en samhørighed og et fællesskab, som kan inspirere en verden?

Er det mon nu, Europa og USA skal sige ”tak for dansen”?
Er det nu, Europa skal rejse sig og vise, at vi tør freden?
Række hånden frem mod gensidig forståelse og jævnbyrdighed
fremfor overmagt og aggression?

Ja, jeg tror, det er nu.

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *