#43. Ode til svagheden

Hele mit liv har jeg ment, at den, der tør vise sine svage sider, er den stærke … men jeg må indrømme, at det har været svært at leve efter. Det er meget nemmere nu, hvor der ikke er overlevelse og penge på spil.

Først mærkede jeg, at jeg begyndte at åbne mig imod livet … det var fint og godt, men meget små skridt. Helt anderledes var det, da jeg i april måned 2019 besluttede mig for at smide min vrede bort (#33 og #40) … tak skal du ellers have … så blev der plads til en masse gode ting indeni … blandt andet så jeg svagheden som det, den egentlig er … se herunder.

#43. Ode til svagheden

TID 20190628 11:38:39
RUM 54.766209 12.054557

Livet går med at spille forskellige roller.
Vise omgivelserne de versioner af os selv,
som vi tror, de gerne vil se.
Det er helt naturligt … og jeg synes, det er smukt …
i al sin menneskelige svaghed.

Men mange har det dårligt med svagheden.
Føler sig mindre værd.
Føler, at svagheden hindrer dem i at nå
deres fulde potentiale og vise deres sande jeg.
Sådan havde jeg det selv i masser af år.

Men sådan er svagheden slet ikke. Jeg ved det.
Godt hjulpet af alderens ro og selvtillid,
opdagede jeg svaghedens sande væsen,
da jeg lagde vreden fra mig.

For pludselig var den der bare … svagheden altså.
Tidligere frygtede jeg den – forsøgte at holde den nede.
Men nu lå den der bare …
som et blidt, lille væsen midt i mit bryst.
Ikke glad og ikke ked … bare mild, rund og rolig.

Og jeg vænnede mig hurtigt til den.
Jeg kunne mærke, den ville mig det bedste …
og den gav mig ro og glæde indeni.

Men den udstiller også min sårbarhed.
Gør det umuligt at hovere og være arrogant
og byder mig lukke ydmygheden ind.
Og den lærer mig nødvendigheden
af omsorg og næstekærlighed,
og tænk … ja, jeg ved, det lyder mærkeligt …
men den har lagt sig midt på den vej,
jeg har tænkt mig at gå.

Hvis jeg nærmer mig med frygt og fornægtelse,
kommer jeg ikke udenom,
og må fortsat spille mine gamle roller.
Men samler jeg den op og tager den med mig,
leder den mig præcis derhen, hvor jeg gerne vil være.

Så selvom svagheden er en frygtelig modstander,
er den også min bedste ven.
Da jeg lærte at elske den, blev den blød i knæene
og gav mig modet til at kræve det vigtigste i livet:
Retten til at være præcis den, jeg er.

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.