#21. Ode til nu’et

Hvis der er ét sted, jeg aldrig har befundet mig særlig længe ad gangen … er det i nu’et. Rastløsheden og trangen til at komme videre og udrette noget har forhindret mig i at stifte nærmere bekendtskab med det “sted”.

Nu har jeg fået lidt mere tid. Og selvom jeg stadig presses af nødvendigheden af at udrette noget, så har mine digte bragt mig i kontakt med mange følelser, tanker og idéer, som det har givet mig livsværdi at forsøge at beskrive. Herunder …. nu’et. Og det der højt besungne NU er måske slet ikke så tosset et sted?

#21. Ode til nu’et

TID 2018.12.13 17:22:21
RUM 54.763404 12.050242

Husk at leve i nu’et!

Hvor har jeg dog aldrig brudt mig om den sætning.
Formanende. Docerende. Bedrevidende. Og frelst.
Men ok … som regel også velment.

Hvor har jeg ofte – i trods og sarkasme – svaret:
Hva’ fa’en skal jeg i nu’et? Jeg har jo lige været der.
Du kan blive der. Jeg skal videre.

Tænk alt det, du kan nå, hvis du ikke lader dig sinke af nu’et.
Masser af tid til at reflektere over handlinger og tildragelser.
Tid til at forberede dig på i morgen … på fremtiden.
Tid til at sikre dig, at alt går mindre galt,
når livet spiller med musklerne.
For det gør det jo.

Jo, der er mange grunde til at afvise nu’et.

Meeen … er der et lille ”aber dabei”?
Jeg tænker: Oplever jeg mon virkelig livet,
når jeg altid er et andet sted, end lige her? Lige nu?
Misser jeg noget?

Handler det i virkeligheden slet ikke om det, der er i nu’et.
Men om det, der IKKE er der?
I nu’et er der ingen fortrydelser over fortiden.
Ingen bekymringer om fremtiden.

Men der bliver jo nødt til at være noget i nu’et.
Så mange lovprisninger uden grund … det kan jo ikke passe.
Men hvad er nu’et da?
Hvad indeholder nu’et?

Kunne det tænkes, at nu’et handler om fokus.
Fokus på det, du foretager dig … lige NU!
Der eksisterer ingen fortid. Ingen fremtid.
Kun det, du laver – lige nu.

Kunne det tænkes, at denne fokus gav plads til noget andet?
Plads til at mærke glæden. Eller spændingen. Eller frustrationen.
Kort sagt: Plads til at mærke livet?
Tja … det er da værd at tænke over.

Man fristes næsten til at prøve.

Billedet af Jønne er taget 18. juli 2017 kl. 11:32 ved Generalens Lysthus. Jønne er det menneske, som jeg kender, der er bedst til at nyde nu’et. Jeg mødte ham, da jeg flyttede til Falster i 1999. Vi boede 500 m fra hinanden – hernede betyder det, at man er naboer.

Jønne møder man i Corselitze Have – sovende under et træ. Man møder ham på stranden, hvor han bader og spankulerer nøgen omkring sit favorit væltede træ i nogle timer. Du kan også møde ham i skovkanten ved stranden, hvor han med hammer og stemmejern er ved at omdanne en høj træstub til en havfrue, der skuer ud over Østersøen. Og så kan du møde ham her ved Generalens Lysthus, hvor han sidder og spiller, hvad han nu har lyst til. Og er der nogen, der stopper for en snak, er de yderst velkomne.

Jønne er en meget spirituel mand. Men når snakken falder på døden, og hvad der måtte være derefter, er han meget pragmatisk: Vi er ren kemi. Der er intet bagefter.

Sådan et menneske kan man jo kun elske.

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.