#2. Marcel & hjertet

Om “#2. Marcel & hjertet”.
Min mor sagde altid: I vores familie bor vi tæt ved vandet. Det betød, at vi havde let til tårer. I de senere år er jeg rykket tættere og tættere på vandet. Jeg bliver rørt over de mindste ting – og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Men jeg tænkte … hvis du nu starter med at beskrive, hvad der sker, så kan det være, du på et tidspunkt begynder at forstå, hvorfor det sker. Så her er min beskrivelse af, hvad der sker, når jeg bliver rørt.

#2. Marcel & hjertet

TID 2018.06.27 13:20:24
RUM 54.778769 12.005241

Marcel:
Mit kære hjerte. Hvad græder du for? Hvad rører dig nu?
Er du ked af det? Har nogen gjort dig ondt?

Hjerte:
Nej. Sådan er det ikke.
Jeg bliver bare så trist.
Jeg overvældes. Jeg drukner i en følelse … af tab.

Jeg græder over vores liv, Marcel. Dit og mit.
Det liv, som vi tabte, fordi vi aldrig greb det.
Selvom chancerne og mulighederne var legio.

Marcel:
Aaahh. Noget greb vi da. Noget gik da godt!
Men jeg tror, jeg forstår dig. Vi greb ikke det rigtige, vel?

Hjerte:
Du Marcel! Med den hurtige hjerne, de fantastiske idéer,
og den narcissistiske adfærd.
Er du begyndt at lytte til mig? Begynder du nu at bruge mig?

Marcel:
Kære hjerte. Jeg har altid brugt dig.
Men igen … jeg har brugt dig til det forkerte.
Jeg tror, det er ved at ændre sig.

Hjerte:
Hvad mener du, Marcel?

Marcel:
Kære hjerte. Mærker du andet end sorg, når vi røres og græder?

Hjerte:
Et mærkeligt spørgsmål, Marcel. Lad mig lige mærke efter …
… ja, Marcel. Jeg mærker, vi forbindes. Og stille glæde.

Marcel:
Ved du hvad, kære hjerte? Så er alt såre godt.

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.